Støtte til unge – brobygning til voksenlivet

Overgangen fra ungdom til voksenliv kan være svær – særligt for unge, der har oplevet anbringelser, svigt eller sociale udfordringer. Hos Ungekonsulenten tilbyder vi specialiserede indsatser, der giver støtte, struktur og håb, så den unge kan stå stærkere i sit eget liv.

Start dialogen

Vores indsatser for unge

Ungestøtte

Støtte til unge, der forlader anbringelse eller påbegynder et selvstændigt liv. Vi hjælper med alt fra bolig, økonomi og uddannelse til sociale relationer – med fokus på at skabe tryghed og selvstændighed.

Anbringelse på eget værelse

En fleksibel løsning, hvor den unge bor selvstændigt men med tæt tilknyttet støtte. En måde at træne voksenlivet i trygge rammer.

Kontaktperson

En fast voksen, der kan støtte den unge i dagligdagen, skabe struktur og være en stabil rollemodel – både praktisk og relationelt.

Ungdomssanktionskoordinator

For unge under ungdomssanktion tilbyder vi målrettet koordinering, støtte og sparring, så den unge kan udvikle sig i en positiv retning og få styrket sine muligheder.

Terapi & psykologsamtaler

Vi tilbyder traumebehandling, angst- og depressionsforløb, samtaler om sorg eller identitet – altid med fokus på den unges styrker og ressourcer.

ART-forløb

Et træningsforløb i vredeshåndtering og sociale færdigheder, der giver den unge redskaber til at håndtere konflikter og relationer på en sund måde.

Hvordan vi arbejder med unge

Vi ved, at unge udvikler sig bedst, når de bliver set, hørt og inddraget i deres egen proces. Derfor:

✓ Inddrager vi den unges ønsker og præferencer i valg af indsats

✓ arbejder vi relationsbaseret – fordi udvikling starter i mødet

✓ skaber vi delmål, der føles realistiske og overskuelige

✓ sikrer vi tæt samarbejde med myndighed, familie og netværk

“Jeg troede aldrig, jeg kunne klare at bo selv. Min ungekonsulent hjalp mig med alt det praktiske – men vigtigst, hun troede på mig, også når jeg selv tvivlede. Nu er jeg i gang med en uddannelse og har min egen lejlighed.”

Ung, 18 år.

Citat

Skal vi finde den rette støtte til en ung i jeres kommune?

Vi tilbyder fleksible og individuelt tilpassede indsatser, der skaber stabilitet, udvikling og håb.

Book en samtale
Team